 | | Journalist, cand.public., forfatter og fotograf Marie Venø Thesbjerg holder foredrag, viser fotoudstillinger og formidler om nonner i Bhutan og om bruttonationallykke.
I 2005/2006 arbejdede jeg for Danida i det lille Himalaya-kongedømme Bhutan, hvor jeg fik indsigt i den danske udviklingsbistand til Bhutan. Mit cand.public. speciale handler om udviklingen af nationale medier i Bhutan i landets overgang til demokrati.
Jeg blev bidt af Bhutan. Forelsket i landet. Og her blev jeg inspireret af nonnernes liv og filosofi.
”Buddhas kvinder – Nonner i Bhutan” er støttet af Danidas Oplysningsbevilling. | | 2. bog om Bhutan fra marts 2009 Mit land er Bhutan - Torden-dragens land er en bog skrevet og fotograferet af børn i Bhutan til børn og deres forældre i Danmark. Se den, læs den og bliv rørt!
Jobbet som freelancejournalist har jeg holdt af, siden jeg blev uddannet journalist i 2002 og cand.public. i 2007 med speciale i kultur- og organisationsfag.
Medier, organisationer og virksomheder er stadig mine kunder. Desuden har jeg undervisningserfaring fra efterskole og højskole, hvor jeg har undervist i drama, improvisation, journalistik og fortælling.
Lige nu underviser jeg i journalistik på Ry Højskole, laver freelancejournalistik, arbejder på en dokumentarfilm om Bhutan og er rejseleder for www.bhutanspecialisten.dk, der har specialiseret sig i unikke rejser til Bhutan. |